Rasbora einthovenii

Latinsk navn: Rasbora einthovenii

Dansk handelsnavn: Sølvrasbora

Engelsk handelsnavn: Long-Band Rasbora

Oprindelse: Sydøstasien, forekommende i Malaysia, Sumatra, og Borneo

Størrelse: 10 cm

Kost: Flagefoder og levende foder

Vandforhold:
Temperatur: 22-25 ºC
Hårdhed: Blødt (50 mg/L)
pH: 6,0 – 7,0

Temperament: Fredelig og social

Beskrivelse:

Den sorte stribe langs midterlinjen på kroppen på denne rasbora, strækker sig fra munden, og hele vejen til halefinnen. Den er bredere hos hannerne, som har en svag lille farvning af kroppen, og en antydning af rødt på halefinnen; disse træk er tydeligst, når de har optimale forhold. Hunnerne har derimod en mere grønlig kontrast. Et gydningsakvarie til disse fisk, har behov for at have en god koncentration af finbladede planter i den ene ende, hvor æggene kan lægges.

Billede: