7. Vedligeholdelse af dit akvarie

Du planlagde dit akvarie, købte udstyr, satte akvariet op, etablerede den perfekte vandkvalitet, udvalgte og introducerede omhyggeligt dine fisk, og fodrede dem optimalt. Nu er det så på tide, at lære hvordan du vedligeholder kvaliteten af deres nye hjem. Vedligeholdelsen af akvariet, involverer alt fra at tænde og slukke for lyset hver dag, fodring af fiskene, og bruge tid på at observere dem. Den sidste del, er nok den mest behagelig af dem alle. Lær dine fisk at kende, kig på hvordan de interagerer med hinanden, og læg mærke til om der forekommer usædvanlig adfærd. Tjek grundigt fiskene for eventuelle tegn på sygdom, og læg mærke til deres interaktioner og om nogle af dem chikaneres. Hvis du holder levende planter i akvariet, tjek om nogle dele af dem er brune, eller er ved at dø. Hvis de er det, så fjern disse sektioner af planten, eller hele den døende plante.

Jo mere stabile du kan holde dine forhold i akvariet, desto mindre sandsynligt er det, at dine fisk stresses. Hurtige eller mange variationer i vandtemperaturen og vandkvaliteten, fører til stress, og kompromitterer dermed dine fisks helbred. Du skal holde øje med din vandtemperatur, og sørge for at den forbliver konstant. Undersøg filter og luftsten, for at sikre dig at de virker som de skal. Filteret kan blokeres, især hvis du har et hængefilter. Termostatlyset i dit varmelegeme, skal virke som det skal. Vær sikker på at luftpumpe og luftsten, fungerer med højeste effektivitet. Disse ting bør kontrolleres dagligt eller ugentligt, og kræver kun fem minutter af din tid.

Mens du fodrer fiskene eller bare iagttager dem, kan du lave et rutinetjek af akvariet og dets beboere.

7.1 – Generel vedligeholdelse →