2.1 – Det rigtige akvarium

Den generelle regel er, at du skal købe det størst mulige akvarium som du har råd til, og som du har plads til i dit hjem. Årsagen til dette er ret ligetil: Fisk behøver den rette plads til at svømme, og tilstrækkeligt med ilt, til at leve. Iltniveauet i vandet, er relateret til størrelsen på overfladearealet på akvariet, og på vandets temperatur. Varmere vand kan indeholde mindre ilt, end koldere vand. Da de fleste tropiske ferskvandsfisk foretrækker vand der er varmere end 24 ºC, kan mængden af ilt i akvariet være begrænset. Jo mere overfladeareal akvariet har, desto mere plads er der for gasudveksling ved overfladen – større mulighed for at ilten kan komme ned i vandet, og at giftige gasser kan forlade det. Derfor, desto større overfladeareal akvariet har, desto flere fisk kan akvariet understøtte.

Figur 2.1 – Overfladearealet er lige så vigtigt som akvariets kapacitet, fordi indholdet af ilt i vandet, er relateret til overfladearealet af akvariet. Overfladearealet af det akvarie nederst, er meget større end det er i skålen øverst, selvom de kan indeholde samme mængde af vand.

Flere forskellige metoder har været brugt til at bestemme, hvor mange fisk et akvarie kan understøtte, og der er adskillige generelle retningslinjer. Det er efter min mening bedre, at være på den forkerte side af kapaciteten, og have for få fisk end for mange. De fleste akvarister bruger fiskelængde og akvariestørrelse til at estimere antallet af fisk, et akvarie kan understøtte; større fisk bruger mere ilt, og kræver derfor mere plads i akvariet. Den generelle regel er 1 cm fisk, per 1½ L vand i de første seks måneder efter akvariet er startet op. Du kan gradvist øge mængden af fisk, til 1 cm fisk, per 1 L vand efter denne indkøringsperiode. For eksempel bør et akvarium på 60 liter, ikke indeholde mere end 40 cm fisk i de første seks måneder. Det kan bestå af 20 Neon Tetra på 2 cm, eller 2 Oscarcichlider på 20 cm. Efter seks måneder, kan du gradvist øge det samlede antal fisk, til 60 cm fisk.

Husk dog på, at fisk vokser, og at de 2 cm Neon Tetra du startede med, måske er 2,5 cm efter de seks måneder. Du skal også være opmærksom på, at denne generelle regel ikke kompenserer for fiskens form. Bredden på en fisk, kaldes dens omkreds. Omkredsen af en ål er meget mindre end den for en Oscarcichlide, og en ål 7,5 cm, vil sandsynligvis kræve mindre plads, end en Oscarcichlide på 7,5 cm, så her kan den generelle regel for akvariers fiskekapacitet ikke bruges. Hvis du har planer om at holde større og tungere fisk (det vil sige fisk med en større omkreds), skal du være noget mere konservativ i dine beregninger for hvor mange fisk dit akvarie kan understøtte.

Fordi overfladearealet er så vigtigt for kapaciteten og sundheden af dit akvarie, er lange akvarier meget bedre end høje akvarier. Selv om begge akvarier kan indeholde samme mængde vand, vil det opretstående (høje) akvarium, have en meget lavere fiskekapacitet på grund af dets mindre overfladeareal.

Når du har besluttet dig for den rette størrelse på dit akvarie, er valget af selve akvariet ret ligetil. Hjemmeakvarier er lavet af rektangulære plader af glas, forseglet med en silikonebaseret gummicement, eller er af formstøbt akryl; begge har deres fordele og ulemper. Glasakvarier er de mest almindelige og praktiske at købe, og jeg anbefaler dem klart til begyndere. De er bygget med det ene formål, at huse levende væsner, og er derfor ikke-giftige. Glas ridses ikke ret nemt, og bliver ikke så nemt gulligt, som akrylplastic gør.

Akvarier med plastic- eller metalrammer, kan sommetider købes, men personligt har jeg erfaret, at jeg ikke synes dette design er så æstetisk tilfredsstillende, og at rammerne faktisk er unødvendige. Når du vælger akvariet, så vær sikker på der ikke er nogle ridser i glasset, eller nogle utætheder i silikonen, som kan forårsager lækager.

ADVARSEL – Ingen bowler, tak!

Den begrænsende fiskebowle, er ikke et ordentligt miljø for en fisk, hvad enten det er en guldfisk, eller enhver anden ferskvandsfisk. Vandet i en fiskebowle bliver ikke filtreret, bliver ikke ordentligt iltet, og er meget svært at vedligeholde. En fiskebowle er ligeså meget et akvarium, som et skab er et hus.

2.1.1 – Akvariebordet

Den bedste støtte for et akvaries tunge vægt og alt dets tilbehør, er et kommercielt fremstillet akvariebord eller –skab. Denne type møbler, er bygget til at kunne holde til vægten af et fuldt akvarium. Hjemmelavede skabe og borde, kan måske se solide og holdbare ud, men kan bryde sammen under den tunge vægt. Et akvariebord eller –skab der bryder sammen, kan være en meget dyr affære for akvaristen (og for fiskene), så lad være med at prøve at spare penge på dit akvariebord eller –skab.

Hvis du selv vælger at bygge dit eget akvariemøbel, anbefaler jeg, at du placerer akvariet på en 1½ cm tyk krydsfinerplade og en 1,2 cm plade af flamingo, begge skåret til i akvariets dimensioner. Disse lag vil sikre, at eventuelle fejl i overfladen af møblet udlignes, og supporterer bunden af akvariet, samt distribuerer akvariets vægt lige.

2.1.2 – Akvarielåget

En nødvendighed for ethvert akvarium, er et låg eller dække. Det er et vigtigt stykke udstyr, som har en række vigtige funktioner. For det første, så forhindrer det, at uønskede ting falder ned i akvariet, og skader fiskene. For det andet, så forhindrer det ivrige fisk i, at hoppe ud af akvariet. Husk, at fisk kan ikke ånde i luften, og der er ikke noget værre end at finde en af dine fisk, død, ved siden af akvariet om morgenen. Låget forhindrer også vand fra at sprøjte op på vægge og på gulvet, og dermed forårsage vandskader på dem, og det sænker hastigheden hvormed vand fordamper fra akvariet; og dette mindsker nødvendigheden af at efterfylde akvariet med vand. For det femte, så hjælper låget med at holde på varmen i akvariet. Og som det sidste, så forhindrer låget vand i at skade de elektriske dele i akvarielyset, og forhindrer dermed farlige elektriske problemer.

Figur 2.2 – Et akvarielåg, vil holde alle fiskene sikkert i akvariet.

Låget er generelt tilpasset dimensionerne på akvariet, og er justerbart, så det tillader brugen af forskelligt akvarietilbehør. Det skal bestå af tykt (0,3 cm) glas eller plastic, så det kan tåle vægten af andet akvarieudstyr hvis nødvendigt. Det skal være segmenteret, så det ikke er nødvendigt at flytte hele låget, når du fodrer fiskene, eller skal arbejde i akvariet.

For begyndere, anbefaler jeg klart den type låg, der også indeholder akvarielyset (hvilket de fleste typer på færdigbyggede akvariesæt gør i dag). Disse enheder er designet til at holde vand fra akvariet ude af lysenhederne, og minimerer farerene for elektriske uheld, og de dækker hele akvariet. Hvis det er muligt, skal akvariet, akvariemøblet og låget, købes som en samlet pakke, hos den samme leverandør. Dette imødegår problemer med forkert matchede akvariekomponenter, og er sandsynligvis også billigere end at købe hver ting for sig.

2.2 – Skab den rigtige vandkvalitet →