1.2 – Fisk i fangenskab

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at mennesket har foretrukket at holde fisk i fangenskab i århundreder. Kineserne holdt den almindelige guldfisk, så langt tilbage som til år 265. Pleje og opdræt af fisk, er nået langt henover århundrede, og i de seneste år, er der sket en eksplosion i fiskekulturen.

Der var engang, hvor de fleste tropiske fisk der blev holdt i fangenskab, blev fanget på deres naturlige levesteder. Denne praksis medvirkede til nedbrydningen af tropiske levesteder, og lokal udryddelse af mange arter. Heldigvis, har moderne opdrætsmetoder taget dette enorme pres af de naturlige levesteder; mange arter af almindelige akvariefisk, opdrættes nu i fangenskab. Selektiv avl, har også gjort det muligt at opdrætte mere hårdfør disk, som nemmere tilpasser sig den varierende vandkvalitet i et akvarie.

1.2.1 – Dine ansvarsområder

Fisk, er i deres naturlige omgivelser, udsat for mange prøvelser. De fleste af disse, involverer naturlige processer fra rovdyr, spisning, reproduktion, og sygdom. Naturlige katastrofer som ændrer vandkvaliteten, er sjældne, og fisk kan generelt undgå dem, ved at svømme hen til nye områder.

Fisk er på deres naturlige levesteder, normalt selv ansvarlige for deres eget velbefindende – Når de er sultne, så finder de noget føde; når miljøet bliver fjendtligt, flytter de til et mere beboeligt område (en mulig undtagelse til dette, ville være fisk der lever i områder der bliver angrebet af menneskeskabt forurening).

Efterhånden som du opbygger erfaring som akvarist, kan du bevæge dig ud over de basale krav, og prøve at få dine fisk til at yngle, eller etablere specielle avlsakvarier. Men det er vigtigt at du starter langsomt med dit akvarie, og udvikler dine evner som akvarist; du vil lære en masse gennem dine egne oplevelser.

1.2.2 – Find en pålidelig kilde til råd og vejledning

Før du køber dit akvarium, tilbehør, og fisk, prøv at besøge dine lokale akvariebutikker eller dyrehandlere, og vælg en eller to som du vil bruge. Det er rigtig vigtigt, at have et godt forhold til din forhandler, fordi du behøver nogle der kan give dig råd og vejledning under opsætningen, og vedligeholdelsen af dit akvariesystem.

Du skal vælge en forhandler, der driver en god og ærlig forretning, har sunde fisk, og som vil bruge tiden på at svare ordentligt på dine spørgsmål. Den gode forhandler, vil give dig værdifuld information om nye og pålidelige produkter, der til en hver tid er tilgængelige for at hjælpe dig.

Prøv at undgå forhandlere der ikke giver sig tid til at svare på dine spørgsmål, eller at fange lige den specifikke fisk du gerne vil have. Større butikker med mange ansatte, kan måske ikke opfylde dine behov som nybegynder. Jeg har altid foretrukket de mindre dyrehandlere der har specialiseret sig i akvarier, eller mindre butikker som kun handler med akvarier og fisk. Disse butikker henvender sig til akvarister på alle niveauer, de vil som oftest også gerne hjemtage specielle produkter, og de sender dig hellere hen i en anden butik, end at sælge dig nogle forkerte produkter. Når du har fundet en eller to forhandlere du er tryg ved, er du klar til at begynde at planlægge dit akvarium.

Fiskeejerens ansvar

Ejeren af fiskene (det er dig), har en forpligtigelse til at tage sig af de fisk som man har taget med hjem. Fordi fiskene holdes i et kunstigt miljø, er det op til dig at etablere og vedligeholde deres levested, på en ordentlig måde. Fiskeejeren er ansvarlig for at levere:

  • Høj vandkvalitet
  • Passende foder og fodring
  • Passende vandtemperatur
  • En balanceret fiskebestand af den rette størrelse
  • Passende leve- og skjulesteder
  • Tilstrækkelig lysmængde

Vær sikker på, at du er klar til at acceptere dette ansvar, og de daglige pligter der følger med ansvaret, inden du begynder at sætte dit akvarium op.

← Forsiden 2. Valg af akvarie og udstyr →